3 tips til ferie i Berlin

3 tips til ferie i Berlin

Berlin er en af de byer, du bare må opleve, og hvis du endnu ikke har nået det, er det på høje tid at få planlagt rejsen til denne helt specielle og særdeles interessante storby. Både for børn og voksne er der nok at udforske, så tag bare hele familien med. Her i artiklen guider vi dig, så både store og små får en god ferie i Berlin.

Gå på opdagelse

Har I besluttet at dykke ned i nogle specifikke seværdigheder er det oplagt at besøge byens berømte fjernsynstårn. Fjernsynstårnet er en oplevelse for både børn og voksne, ja selv teenageren vil være imponeret over den storslåede udsigt over Berlin og omegn. Det er dog ikke for folk med højdeskræk, for på toppen er du hele 207 meter oppe. Den øverste del af tårnet drejer ganske langsomt rundt, og på en halv time har du kørt en omgang. Tårnet har en udmærket restaurant, hvor du bl.a. kan indtage en lækker morgenmad, mens du nyder den fantastiske udsigt. Fjernsynstårnet er et sikkert hit, hvis du skal opleve Berlin med børn.

Du kan også vælge at tage familien med på en tidsrejse til dengang, Tyskland og Berlin var delt i øst og vest. På DDR-museet får I et grundigt og levende indblik i, hvordan livet var for borgerne i Østtyskland. Der er masser at se, røre og prøve for alle aldre. Har I mod på mere historie kan I lægge vejen forbi Checkpoint Charlie eller Østberlins vartegn Brandenburger Tor, byporten som lå tæt ved Berlinmuren og således markerede skellet mellem øst og vest.

Se hvad der sker

Måske trænger I på ferien til en dag, hvor I bare dasker omkring og ser, hvad der dukker op af spændende ting. Her kan I lægge vejen forbi markedspladsen Hackescher Markt og de mange hyggelige gader i nærheden. I kan også vælge at køre med hop-on-hop-off bussen for at få et overblik over byens mange seværdigheder. Efterfølgende kan I opsøge stederne selv og fordybe jer mere i dem.

Fri leg

Når I vælger at tage til Berlin med børn, er det klogt at lægge f.eks. et lejepladsbesøg eller en tur i vandland ind i feriens program, da det kan være anstrengende og overvældende for børn at kapere alle de fremmede indtryk. Hertil kommer, at varmen, hvis I rejser i sommerferien, også kan være trættende. Børn har brug for pauser, hvor de ikke skal forholde sig til så meget. Hav gerne lidt opkvikkende proviant i tasken, f.eks. brikjuice og kiks og sørg for ikke at have lagt et alt for strabadserende program.

Transport

Til at komme rundt i Berlin I kan med fordel købe et Berlin Welcome Card. I kan bruge kortet til al offentlig transport. Herudover opnår I med kortet gode rabatter til mange af byens attraktioner. Det er også muligt at leje cykler eller at gå rundt, men små fødder bliver hurtigt trætte, så hvis du tager til Berlin med børn vil du nok fortrække en kombination af tog, bus, U-Bahn og transport til fods.  

Leave a Reply