Weekendtur til københavn

Weekendtur til københavn

(sponsoreret indhold)

Snup en anderledes og aktiv weekendtur til København!

Her i det travle forår, hvor mange knokler med eksamener såvel som projektafslutninger inden sommerferien, glemmer man nemt at pleje nærværet med éns nærmeste. Det kan være din kæreste, eller hele familien, også har travlt i det daglige, og I derfor får set lidt for lidt til hinanden. Weekenderne bliver proppede med at se venner og familie eller praktiske gøremål, og den eneste kvalitetstid bliver sene aftener foran skærmen med streaming og udfladen efter en lang uge.

Få ny energi og mere varmt nærvær ind i jeres forhold eller i familien med en weekendtur til fx København, som boomer af inspirerende kulturtilbud. Det er altid muligt at finde en forholdsvis fri weekend, hvor man kan flytte knap så vigtige gøremål til en anden dag – og om ikke andet kan vores charmerende “miniput”-hovedstad også bruges en dagstur på!

Rundetårn og det gamle centrum

En spytklat fra Nørreport ligger Købmagergade, som er porten til gamle dages København. Gå ned til Rundetårn og få et overblik over byens smukke tage og spir. Christian den 4., der byggede Rundetårn som et “pral-værk”, står også bag mange af det gamle centrums smukke bygningsværker. På toppen kan I se vidt og bredt, ligesom man får et genialt indblik i middelalder-hovedstadens snirklede gader. Efter nedgangen af den svimlende spiral i Rundetårn kan I således bevæge jer i selvsamme gamle gader. Udforsk de fredelige og historie-emmende kvarterer omkring Sankt Peder Stræde eller Nikolaj Kirke, som nu rummer en moderne kunsthal med samtids-installationskunst, der overvælder og fortryller én i det store kirkerum.

Papirøen – et mekka for feinschmeckere og livsnydere

Har I lyst til at udforske byen med synet og ganen, så er Papirøen et oplagt sted at besøge. Snup en havnebus fra Nyhavn og kryds havnen i båd – eventuelt kan I tage den cirka 1 time lange tur op og ned langs havnebussens holdesteder ved bl.a. Operaen og længere ude på Refshaleøen. Læs mere på TipKbh.dk for at få aktuelle nyheder om de mange hippe tilbud eller tips til aftensmaden!

Papirøen er dog et must at besøge, da I her finder street food fra alverdens lande – fra Jamaica, over Nepal til Grækenland! Læn jer tilbage og nyd en lækkert drink med udsyn over havnen og Skuespilhuset på den anden side af det glitrende vand.

DGI Byen – en anderledes & aktiv aften!

Udover at have et lækkert hotel og fordelagtige parkeringsforhold, er DGI Byen selvfølgelig også kendt for sine sportstilbud. Du behøver dog ikke være indædt motionist for at få en vild oplevelse her! Nyd samvær og afslappelse med hinanden i vandkulturhuset, som også byder på sauna og wellnessoplevelser – eller snør bowlingskoene og slå en strike i det lækre bowlingcenter. DGI Byen byder på alverdens aftentilbud, så rund dagen af her – eller sum videre til Kødbyens teatre, klubber og spillesteder, for ikke at tale om Sønder Boulevards grønne stribe med charmerende barer.