Skal du rejse i sabbatåret?

Skal du rejse i sabbatåret?

Er du gået ud af gymnasiet denne sommer, kan det være, at du nu er kommet til det punkt, hvor du gerne vil planlægge en rejse til foråret. Har du aldrig rejst uden dine forældre, er der en del ting, du skal tænke over.

Hvem skal du rejse med?

En af dine første overvejelser bør være, hvem du skal rejse sammen med. Nogle vælger at rejse alene i sabbatåret, men dette er ikke for alle. Har du en god ven eller veninde, kan du spørge den pågældende person.

Når du vælger rejsemakker, skal du tænke på, at I kommer til at bruge utroligt mange timer sammen. Derfor er det en god idé at vælge en person, som du umiddelbart ikke tror, du vil blive træt af. Bliv klogere på, hvordan du undgår at blive træt af din rejsemakker.

Valg af destination

Udover valget af rejsemakker, er destinationen naturligvis også vigtig. Når du skal rejse i dit sabbatår, har du tusinder af destinationer, som du kan vælge imellem. Skal du finde en god destination, bør du kigge på, hvad du gerne vil have ud af turen.

Vil du gerne have sol og varme sammen med en masse andre unge fra Skandinavien, er det for eksempel oplagt at rejse til Sydøst Asien.