Liv i sommerhuset – året rundt!

Er du eller din familie så heldige at eje et sommerhus, så kommer der sikkert skønne billeder frem for dit indre blik, bare nogen nævner ordet sommerhus! Og det er da også et af danskernes foretrukne ferieformer: Det er hjemligt, men i opkvikkende rammer tæt på naturen, og så giver det et forfriskende afbræk fra hverdagens vaner og tidspres.

Vi forbinder ofte først og fremmest sommerhuture med socialitet og landlig rustik. Om sommeren spiller det bare med det enkle liv, men i de fugtige, kolde og mørke måneder, så kan en sommerhustur faktisk føles helt modsat – isolerende og mistrøstigt, fordi de basale ting fra hverdagen bare ikke fungerer.

Du behøver ikke kaste den gode gamle hytte under gennemgribende og dyr nyrenovering for at få mere komfortable hytteture i de mere rå årstider – der er nemlig et væld af gode, billige og nemme løsninger fra teknologiens verden.

Først og fremmest er et koldt sommerhus noget af det værste at komme frem til! Vidste du, at du ved hjælp af din smartphone faktisk vil kunne tænde for varmen, inden du når frem? Det gælder uanset om du opvarmer vha varmepumpe eller elradiatorer – læs mere om de forskellige wifi- og GSM-løsninger her.

Og nu vi taler om wifi – har du overhovedet net i dit sommerhus? Selvom det efterhånden er ekstremt billigt at bruge mobilnetværket, så skal man ikke ret langt udenfor de større byer før, at det hele hakker og skal loade i en evighed. Der skal ikke meget uheldig dækning til, før at et trægt spil ludo pludselig bliver den eneste anden mulighed… Så måske du burde overveje at anskaffe en pålidelig bredbånds- eller fibernetforbindelse til sommerhuset. På den måde kan du også benytte hytten til weekender med hjemmearbejde og til at fordybe dig, men stadig være i stabil kontakt med omverdenen.

Et sidste råd handler måske ikke om, at du skal tænke i helt store digitale high-tech løsninger, men hvis du lader blikket glide over “maskinparken” i sommerhusets køkken og stue – er der så noget, som du ærgres over, hver evig eneste gang du er der? Har du måttet nøjes med at høre musik fra en gammel radio eller onkels gamle rustne højttalere? Tager elkedlen altid hundrede år om at koge en halv kop vand?

Små investeringer i dét, som du normalt tager for givet kan virkelig betale sig, når det kommer til et frirum som sommerhuset. Tænk i smarte multi-løsninger – fx kan den gode lyd klares fra en god lille transportabel bluetooth-højttaler, som du kan flytte med dig rundt i huset til forskellige formål, og måske vil en ekstra stor og hurtig elkoger netop løse et væld af problemer i et hus med mange gæster, men lille varmtvandsbeholder.